Guide til barudstyr og termer
Skrevet af: Camilla Harry
For at hjælpe dig godt på vej i hjemmebaren får du her en oversigt over de mest anvendte bar-redskaber og termer i forbindelse med at mikse cocktails.
At mikse en lækker cocktail behøver ikke at være kompliceret, men det kræver lidt udstyr og nogle opskrifter indeholder også nogle termer, som måske ikke lige er ord, vi bruger til hverdag. Derfor får du her en guide med de mest anvendte termer og godt barudstyr, så du er klar til at lave dine egne cocktails. God fornøjelse i hjemmebaren!
Det mest gængse udstyr til hjemmebaren
Jigger
Et andet ord for målebæger. Det bruges til at afmåle hver ingrediens i en drink for at opnå den mest optimale balance i smagen. Jiggeren kommer i mange forskellige størrelser, men antal centiliter er for det meste vist inde i selve målebægret. Den mest populære størrelse er 2 og 4 cl sat sammen, så man nemt og præcist altid kan være sikker på at ramme de korrekte mål.
Strainer
At “straine” en cocktail over i et glas betyder, at man gør brug af en “Cocktail strainer”, som er et redskab der bruges til at si isterninger fra i shakeren. Her findes der en række forskellige udgaver, hvor “Hawthorn strainer” bruges til en shaker og “Julep straineren” bruges til et mixerglas.
Finestrain
Finestrain er blot en mere grundig måde at straine sin cocktail på, da man her gør brug af både en “Cocktail strainer” og en lille si. Der vil altid være meget små isterninger som slipper igennem en Cocktail strainer, som sien efterfølgende tager. En god huskeregel er altid at finestraine sin cocktail, hvis den ikke skænkes over is eller hvis man har shaket med eksempelvis frisk agurk hvor resterende agurkerester ikke ønskes i cocktailen.
Barske
Barskeen er en af bartenderens bedste venner. Det er i bund og grund en meget lang teske, som kan bruges til at mixe en drink i alle størrelser. Den bruges herudover i teknikken at “stir en drink”, hvor man omrører sin drink i et røreglas for at nedkøle samt udvande en cocktail. Det gøres eksempelvis i en Old Fashion.
Muddler
En Muddler kender man fra diverse kogebøger. I cocktailens verden er den blot mere aflang og designet til at kunne mose ingredienser i smalle glastyper.
Der er en lang række cocktails hvor den benyttes, men den mest kendte er Mojito. Her muddler man ingredienserne for at frigive smag og aroma, som ellers ikke ville være kommet ud i cocktailen. En barske kan oftest også have en bagende som kan fungere som en muddler, ellers vil andre alternativer også kunne gå an.
Cocktail Shaker
Der findes mange forskellige typer af cocktail shakere, men de to mest populære er den klassiske 3 delte shaker og Boston shakeren.
Den 3 delte shaker er hvad de fleste forbrugere forbinder med en shaker, som består af en bund et mellemled og et låg. Den er blevet populær, da den er meget brugervenlig. Boston shakeren er her den mere avancerede udgave, som kræver en lille smule mere teknik, da den udelukkende består af to led i stedet for 3. Med det sagt er en god Boston shaker stadig tilpas brugervenlig, og kræver ikke meget træning, før man vil kunne mestre den derhjemme. Hos Cocktail Studio er Boston shakeren uden tvivl det foretrukne valg!
Garnish
Garnish er blot et andet ord for pynt, og bliver brugt rigtig meget i bartenderens verden. Med andre ord er det hvor du garnerer din cocktail, hvilket er et utroligt undervurderet step da mange har tendens til at glemme pynten. En god huskeregel når det kommer til valg af garnish til din cocktail – brug gerne 1 eller 2 af elementerne som beskriver smagen af cocktailen bedst. Ellers er der frit leg for hvad man vælger at pynte sin cocktail med.
Få mere inspiration
Se alle artiklerDe bedste drinks- og cocktailopskrifter
Udforsk vores drinks og cocktails her hos Cocktail Studio. Vi har et stort udvalg af drinks med både gin, rom, vodka, whiskey og meget mere.
Læs mere herVelsmagende varme cocktails
Vi har samlet nogle lækre varme cocktails som egner sig perfekt til dage hvor det er koldt udenfor og hvor den blot står på hyggestunder med vennerne eller familien.
Læs mere herHjemmelavet grenadine
Her får du en opskrift på hjemmelavet grenadine. En granatæblesirup, som bruges i mange cocktails til at give den røde farve.
Læs mere herUdvalgte cocktailopskrifter
Se alle cocktailopskrifterBee’s Knees
Middel
4 min.
Få en simpel men lækker opskrift på en Bee's Knees cocktail. En velsmagende klassiker, der kun består af Monkey 47 Gin, citronsaft og honningsirup.
Se opskrift herKing of Cucumber
Kompleks
8 min.
King of Cucumber er en frisk & lækker cocktail med gin og agurk. En sprudlende cocktail med Monkey 47 Dry Gin, agurkesirup, dild, citron og æggehvide.
Se opskrift herElderflower Sour
Middel
5 min.
Her er vores take på en skøn sommerlig sour-cocktail. Den er baseret på Monkey 47 Dry Gin og fyldt med sommerlige smagsnuancer som fx. hyldeblomstssaft. En klassiker vi varmt kan anbefale.
Se opskrift her